Kantarelstuvning

Godt til rødt kød som oksemørbrad, på et stykke letristet brød, eller som fyld i kylling, vagtler, eller mørbrad af gris.

4 personer (tilbehør)

  • 25 g skalotteløg
  • 25 g smør
  • 200 g kantareller
  • 40 g rødvin
  • 50 g piskefløde
  • Timiankviste til pynt
  1. Pil skalotteløgene og skær dem i små tern.
  2. Rens kantarellerne: Børst snavs af, skyl hvis nødvendigt, men tør dem straks så de ikke bliver bløde. Skær meget store svampe i mundrette stykker.
  3. Steg løgene i smørret til løgene er bløde og gennemsigtige, men ikke brune.
  4. Skru op til høj varme, og tilsæt så kantarellerne, lidt timian og steg 5 min. Tag nogle kantareller fra til pynt.
  5. Tilsæt rødvin, evt. kødsaft fra retten og piskefløde og kog ind.
  6. Tilsæt de ekstra kantareller og smag til med salt og peber. Pynt evt. med lidt timiankviste.
Sous vide 2.0Opskrifter, tekst og illustrationer fra Karsten Tanggaard: Sous vide 2.0. Sidetal henviser til mere information i bogen. (C) Copyright Karsten Tanggaard, 2019-2020.

Læs mere om bogen Sous vide 2.0 og hvor den kan købes.