Karrysauce

Karrysauce smager fyldigt og spændende når den er hjemmelavet. Passer godt til ris sammen med bl.a. retter med kød af gris, lam eller kylling.

4-6 personer (tilbehør), næsten lige så let at lave dobbelt portion

  • 150 g løg, finthakket
  • 8 g (af 2 fed) hvidløg, finthakket
  • 30 g friskrevet ingefær
  • Evt. 2 g (1 lille tsk) tørret, spidskommen
  • 150 g revet æble
  • 25 g olie
  • 10 g (1 stor spsk) karry
  • 15 g (1 spsk) hvedemel
  • 500 g hønsebouillon
  • 250 g kokosmælk (eller piskefløde)
  1. Sæt bouillonen til opvarmning i en gryde.
  2. I en anden gryde: Brun løg, hvidløg, ingefær og evt. spidskommen i olien.
  3. Tilsæt karry og rør rundt til det dufter af karry.
  4. Drys melet i under omrøring.
  5. Tilsæt den varme bouillon lidt ad gangen og rør det ud.
  6. Tilsæt kokosmælk/piskefløde og revet æble og rør godt.
  7. Lad sovsen simre under jævnlig omrøring så den ikke brænder på. Kog ind til ønsket tykkelse, ca. 5-10 min.
  8. Blend og smag til med salt og peber og evt. æblecidereddike.

Passer godt til

TypeRåvareSous vide 2.0,
side
Sous vide-
håndbogen, side
FiskHvilling167
FiskLange174
FjerkræKalkunbryst196141
GrisNakkefilet12485

Opskrifter, tekst og illustrationer fra Karsten Tanggaard: Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen. Sidetal henviser til Sous vide 2.0.

(C) Copyright Karsten Tanggaard, 2019-2021.

Læs mere om bøgerne Sous vide 2.0  og Sous vide-håndbogen og  hvor de kan købes.