Genopvarming fra køl og frost? Se tiden på dit bøf-o-meter

Man kan tilberede madvarer i sous vide, afkøle dem i ubrudte poser og opbevare dem på køl i en uges tid, og på frost i månedsvis.

Når man skal bruge dem, genopvarmer man maden i posen i lunt vand (max et par grader under tilberedningstemperaturen) så den føles behageligt lun at spise, og så fortsætter man som ellers med at brune, skære ud etc.

Det tager ikke så lang tid for et kyllingebryst. men ret lang tid for en stor culotte. Men hvor lang tid er det?

Jeg har her en meget nem tommelfingerregel, som bruger bøf-o-meteret. Så kan du let se den rigtige genopvarmingstid, uanset om det er bøf eller steg, og uanset madvarens tykkelse.

Genopvarmningstider

  • Fra køl: Brug 50% af tiden på bøf-o-meteret.
  • Fra frost: Brug 100% af tiden på bøf-o-meteret.

Få et gratis bøf-o-meter

Har du ikke et bøf-o-meter endnu?

Så kan du let bestille et eller flere bøf-o-metere her (du skal kun betale 20 kr til porto etc.).

Du er velkommen til at bestille flere kort, hvis du vil have et til sommerhuset – eller du vil give nogle væk.

Tilbered direkte fra frost

Du kan også tilberede vakuumerede madvarer direkte fra frost (altså ikke bare tø dem op og lune dem). Du kan se her, hvordan du beregner den ekstra tid: Tilbered sous vide direkte fra frost.

Opskrifter, tekst og illustrationer fra Karsten Tanggaard: Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen. Sidetal henviser til Sous vide 2.0.

(C) Copyright Karsten Tanggaard, 2019-2021.

Læs mere om bøgerne Sous vide 2.0  og Sous vide-håndbogen og  hvor de kan købes.