Rabarber/gulerodssaft

Rabarberens syre og friskhed går godt sammen med gulerodens sødme – her sous vide-tilberedt for at give ekstra smag og fylde. Efter sous vide-tilberedning trækkes saften ud i en saftcentrifuge (eller blendes og sies).

En god måde at bruge rabarber sidst på sæsonen, hvor de kan være lidt seje og trevlede.

Saftens farve afhænger især af, hvor røde rabarberne er. Hvis ikke er så røde, vil gulerodens gule farve være mere tydelig som her.

4 personer, giver ca. 200 g saft

  • 400 g rabarber, renset og skåret i 2 cm stykker
  • 130 g sukker med vaniljekorn blandet i
  • 200 g gulerødder, skrællede og skåret i 2 cm stykker
  1. Bland rabarberstykker og sukker godt sammen i en skål.
  2. Hæld rabarberne i en pose. Brug evt. flere poser, så hver pose bliver maksimalt 3 cm tyk.
  3. Hæld gulerødderne i en anden pose.
  4. Tilbered
    1. Rabarber: 60°/1:00
    2. Gulerødder: 85°/1:00
  5. Køl poserne af og læg på køl i et par timer. Her kan de evt. holde sig flere uger i ubrudte poser.
  6. Hæld posernes indhold i en saftcentrifuge og filtrer evt. saften bagefter. Alternativt kan man blende posernes indhold og mase det igennem en fin sigte.

Saften kan drikkes kold som den er, eller fortyndes med halv (dansk)vand.

Passer godt til

Sauce
Vaniljecreme

Opskrifter, tekst og illustrationer fra Karsten Tanggaard: Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen. Sidetal henviser til Sous vide 2.0.

(C) Copyright Karsten Tanggaard, 2019-2024.

Læs mere om bøgerne Sous vide 2.0  og Sous vide-håndbogen og  hvor de kan købes.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *