Rødbedestave 85°/3:00

Tilbehør til kød eller fisk. Kan evt. lunes, men er også gode kolde. Server evt. med en peberrodscreme (creme fraiche 18% og revet peberrod).

4 personer som tilbehør

  • 400 g (helst små/nye) rødbeder i 6-8 mm stave eller skiver
  • 30 g grofthakkede blade af bredbladet persille
  • 1 lime, saft og skal
  • 35 g olivenolie
  • 4 g (en tsk) salt
  • Peber
  1. Rør alle delene godt sammen. 
  2. Læg det i en eller flere poser, så det kan ligge i et lag.
  3. Pak ved maksimum tryk.
  4. Tilbered efter ønske (her er brugt 85°/3:00, andre tid/temperaturer side 338).
  5. Hvis maden tilberedes sous vide nogle dage i forvejen:
    • Lad maden blive i posen og køl den ned med rindende, koldt vand og læg på køl. Her kan det holde sig i en uge.
    • Hvis de skal serveres varme: Opvarm posen i hanevarmt vand i 30 min. Åbn og hæld væden fra.
  6. Hæld rødbederne i et fad/en skål og pynt evt. med lidt dild.
Sous vide 2.0Opskrifter, tekst og illustrationer fra Karsten Tanggaard: Sous vide 2.0. Sidetal henviser til mere information i bogen. (C) Copyright Karsten Tanggaard, 2019-2020.

Læs mere om bogen Sous vide 2.0 og hvor den kan købes.