
Creme til frisk frugt som jordbær eller hindbær – eller til sous vide-tilberedte vindruer.
4 personer (tilbehør til dessert)
- 40 g (2 stk) æggeblommer
- 35 g flormelis
- 50 g hvidvin (evt. mousserende)
- 75 g piskefløde
- Pisk/blend æggeblommerne sammen, og pisk derefter sukkeret i.
- Pisk vinen i.
- Pak med middel vakuum i en kammervakuumpakker (vær klar til at stoppe, hvis det er ved at flyde over) – eller pres manuelt mest mulig luft ud og svejs så (brug ikke sug).
- Tilbered efter smag (her er brugt 77°/0:20).
- Køl posen ned med rindende, koldt vand og læg på køl i mindst en time. Herefter kan den holde sig nogle dage på køl.
- Pisk/blend fløden til skum og pisk (eller vend) æggemassen i.
- Film skålen og sæt den på køl til servering.
![]() | Opskrifter, tekst og illustrationer fra Karsten Tanggaard: Sous vide 2.0. Sidetal henviser til mere information i bogen. (C) Copyright Karsten Tanggaard, 2019-2020. Læs mere om bogen Sous vide 2.0 og hvor den kan købes. |