Saltkød 60°/12:00

Saltkød simrer slagteren traditionelt direkte i vand i en gryde ved 80° i 3 timer. Ved at tilberede den sous vide i en pose (og ved lavere temperatur) får man et mere saftigt resultat og desuden lidt mindre svind. Server f.eks. som ”dyrlægens natmad” på rugbrød med leverpostej, sky og tynde ringe af rødløg.

12-16 personer (pålæg)

  • 1200 g lårtunge (lad fedtkanten blive på)
  • 3 liter vand
  • 500 g salt
  1. Snør lårtungen, så den bliver rund.
  2. Opløs saltet i vandet og sprøjt så meget som muligt ind i lårtungen.
  3. Læg stykket i resten af lagen, dæk til og stil på køl i 2 døgn.
  4. Kom stykket i en kunsttarm (for at give det en rund form).
  5. Pak, så posen presses godt sammen.
  6. Tilbered ved den ønskede temperatur/tid.
  7. Afkøl i posen i rindende vand en halv time og læg på køl.
Sous vide 2.0Opskrifter, tekst og illustrationer fra Karsten Tanggaard: Sous vide 2.0. Sidetal henviser til mere information i bogen. (C) Copyright Karsten Tanggaard, 2019-2020.

Læs mere om bogen Sous vide 2.0 og hvor den kan købes.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *