Daal (staves også dhal eller dal) er en krydret indisk ret med linser. Den passer sig selv i sous vide og får fyldig smag og en konsistens hvor der stadig er lidt bid i grøntsager og linser. Hvis man vil have en mere cremet konsistens og mindre bid i linserne, kan man forlænge med en halv til en hel time, eller koge retten ind i 5-10 min i en gryde.
4 personer, giver
- 200 g (2 store) løg, i små tern
- 20 g (5 fed) hvidløg, finthakkede
- 10 g (1 lille) chili efter smag
- 40 g ghee (eller neutral olie som raps eller vindruekerne)
- Krydderier
- 10 g (2 spsk) garam masala
- 5 g (1 spsk) stødt spidskommen
- 5 g (1/2 spsk) korianderfrø, knuste
- 200 g aubergine i 2 cm tern
- 200 g små tomater i 2 cm tern
- Citronskal af 1 citron, fintrevet
- 25 g citronsaft (af 1/2 citron)
- 250 g kraftig bouillon (f.eks. hønse/kyllingefond)
- 250 g gule eller røde linser (gule linser koger mere ud)
- 10 g (1 lille spsk) friskrevet ingefær
- 15 g sukker
- 15 g æblecidereddike
- 1 g (1/2 tsk) friskkværnet peber
- 400 g kokosmælk. Hæld evt. væden fra, så der kun den faste maste masse (ca. halvdelen) bruges så saucen bliver tykkere
- 1 spsk (10 g) salt
- Drys: 50-100 g Koriander, grofthakket
- Sauter løg, hvidløg og chili i olien 6-8 min under omrøring til løgene bliver klare (men ikke brune).
- Tilsæt krydderierne og brun dem med i 3-4 min.
- Pak alle ingredienserne i en stor pose: Læg posen fladt på bordet med åbningen i vakuummaskinen og pres luften ud ved at stryge med hånden fra bunden mod toppen af posen. Svejs – men sug ikke! – når det mest muligt luft er presset ud. Se evt. min video: Sous vide-tip: Posen flyder – hvad gør man så?
- Tilbered.
- Gem evt. maden på køl (Se: Cook-chill længere nede).
Server med Naan-brød eller andet godt brød.
Cook-chill: Forbered i forvejen?
Du kan forberede maden i sous vide, køle posen ned og gemme den nogle dage:
- Køl posen ned i isvand i ½ time og læg posen på køl i op til 1 uge.
- Ca. 1 time før spisetid: Læg posen i et fad med varmt vand fra hanen, skift vandet et par gange.
Du kan se mere om cook-chill i videoen her.
Opskrifter, tekst og illustrationer fra Karsten Tanggaard: Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen. Sidetal henviser til Sous vide 2.0.
(C) Copyright Karsten Tanggaard, 2019-2024.
Læs mere om bøgerne Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen og hvor de kan købes.