Frugt- eller bær-is 83°/0:25

Iscreme (crème anglaise) kan tilsættes frugt- eller bær-coulis og derefter fryses på ismaskine eller evt. i fryser. Resultatet er en cremet is med fyldig frugt- eller bærsmag.

I stedet for pose kan man bruge glas med låg (side 407).

4 personer, giver 500 g

  • 50 g (ca. 3 stk.) æggeblommer
  • 50 g vaniljesukker (sukker med kornene af en ½ vaniljestang)
  • 50 g piskefløde
  • 100 g sødmælk
  • 250 g coulis af blendet frugt/bær-kompot (uden sukker) som f.eks. stikkelsbær-kompot, rabarberkompot eller som her brombærkompot
  1. Blend alle ingredienserne uden at piske (undgå luftbobler)
  2. Pak (med 4-5 skeer, så posen holdes nede i vandet), så posen slutter tæt. Vær klar til at afbryde, hvis posen vakuummeres, for det “koger” let over. ELLER: Brug et glas.
  3. Tilbered 83°/0:25. Hvis du bruger glas: Sænk det forsigtigt lidt ned i vandet nogle gange så glasset tempereres før det sættes helt ned.
  4. Køl blandingen af i isvand 10-15 min. (masser posen et par gange undervejs for at blande indholdet/ryst glasset) og sæt den derefter på køl i mindst en time. Gem gerne i køleskab 12-24 timer, da det forstærker smagen.
  5. Kør cremen på ismaskine til den er tyktflydende og frys den derefter ned i en beholder med bagepapir trykket ned i isens overflade for at mindske krystallisering (læg låg ovenpå).

Opskrifter, tekst og illustrationer fra Karsten Tanggaard: Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen. Sidetal henviser til Sous vide 2.0.

(C) Copyright Karsten Tanggaard, 2019-2021.

Læs mere om bøgerne Sous vide 2.0  og Sous vide-håndbogen og  hvor de kan købes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *