Tortilla med kylling, guacamole og ratatouille

En frisk, lækker og mættende ret, der kan spises med fingrene til en afslappet frokost i det fri. Det meste kan forberedes i forvejen hjemmefra, så det er nemt og hurtigt at færdiggøre.

4 personer, 2 wraps per person (3 hvis de er meget sultne)

Opskrift: Jesper Mørk Hovgaard. Se Jesper lave retten på sin båd her.

  1. Tilbered guacamole, ratatouille og kyllingebryst (det kan gøres op til en uge i forvejen). Hvis det er koldt tages ud lidt i forvejen og serveres ved stuetemperatur, eller kylling og ratatouille kan lunes 1/2 time i varmt hanevand.
  2. Hæld væden fra ratatouillen (kog evt. væden ind og rør den i).
  3. Skær kyllingebrystet i 1-2 cm skiver, det må gerne trevle lidt.
  4. Varm hver tortilla 2 x 25 sek på en varm pande (de skal blive lune, men ikke sprøde så de knækker når de foldes senere).
  5. Fordel ingredienserne på de varme tortillas i tynde lag, først guacamole, så ratatouille, kyllingestykker og revet ost. Drys med korianderblade (evt.).
  6. Fold 1/3 op fra bunden, dernæst 1/3 fra hver af siderne så man få en lille pakke.

Opskrifter, tekst og illustrationer fra Karsten Tanggaard: Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen. Sidetal henviser til Sous vide 2.0.

(C) Copyright Karsten Tanggaard, 2019-2024.

Læs mere om bøgerne Sous vide 2.0  og Sous vide-håndbogen og  hvor de kan købes.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *