Peberrodssauce

Peberrodssauce er en bechamelsauce hvor der er rørt revet peberrod i lige før serveringen. Saucen må ikke koge efter peberroden er tilsat, for så forsvinder smag og styrke.

4 personer (tilbehør)

  • 25 g smør (evt. klaret smør)
  • 25 g (2 spsk) hvedemel
  • 500 g mælk
  • 50 g revet peberrod
  • 25 g revet peberrod til at servere ved siden af
  1. Smelt smørret i en gryde ved god/mellem varme til det er smeltet, men IKKE brunet (det vil misfarve saucen og give den en forkert smag).
  2. Pisk melet i lidt ad gangen så smørret opsuges. Bag smørbollen igennem et par minutter ved god/mellem varme (den må heller ikke brune).
  3. Opvarm mælken i en anden gryde.
  4. Pisk 1/4 af smørbollen ud i mælken. Pisk til det er helt rørt ud. Tilsæt yderligere 1/4 smørbolle ad gangen og rør ud – indtil konsistensen er passende tyk.
  5. Lad sovsen simre i 10 minutter under jævnlig omrøring så den ikke brænder på indtil den har ønsket konsistens.
  6. Sluk og rør de 50 g revet peberrod i.
  7. Smag til med salt og (hvid) peber.

Server de 25 g revet peberrod i en lille skål ved siden af, så man selv kan supplere hvis man vil have en stærkere sauce.

Opskriften findes i sauceguiden, hvor du også kan se opskrifter på mere end 50 andre saucer – og se hvad de passer til.

Passer godt til

TypeRåvareSous vide 2.0, sideSous vide-håndbogen, sidetal
FiskBrosme156
FiskKulmule236170
FiskRødfisk248182
FiskSild262188
FjerkræKyllingebryst200145
GrisHamburgerryg13974
GrisNakkefilet12485
GrisNakkekotelet14086
GrisSvinefilet71
LamLammebryst/slag165104
OkseKalvetunge9161
OkseSpidsbryst6658
OkseTykkam7663

Sauceguiden

Opskriften er en del af de mere 50 gratis opskrifter der findes i sauceguiden. Her kan du finde

  • Varme og kolde saucer
  • Søde og salte cremer
  • Fonder
  • Dressinger

Opskrifter, tekst og illustrationer fra Karsten Tanggaard: Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen. Sidetal henviser til Sous vide 2.0.

(C) Copyright Karsten Tanggaard, 2019-2024.

Læs mere om bøgerne Sous vide 2.0  og Sous vide-håndbogen og  hvor de kan købes.