
Mange opfatter blomkål som lidt kedeligt, men her er der ikke noget udkogt kål over det: Blid, ren kål smag og stadig bid – og røg og karamellisering fra grillen.
4 personer
- 1 stort blomkål
- 1 g (1/4 tsk) salt
- 30 g blødt smør eller vindruekerne- eller majsolie
- Sous vide-forbered
- Fjern bladene, skyl og tør blomkålen. Fjern den yderste cm af roden og skær resten i 4 cm skiver.
- Fordel salt og smør/olie på skiverne og vakuumer dem.
- Sous vide-tilbered dem ved 85° i 20 min.
- Gem evt. maden på køl (Se: Cook-chill længere nede).
- Hæld væsken i posen fra.
- Grill
- Læg en stegeplade på grillen hvis du har, og smør lidt madolie på.
- Opvarm grillen til max varme (250-300°) og lad den blive gennemvarm (10 min).
- Når grillen er varm, lægges skiverne på og grilles indtil de netop har fået lidt farve, ca. 4 min. Vend skiverne forsigtigt (de er meget møre) midtvejs.
- Server
- Tag forsigtigt skiverne af grillen og drys lidt flagesalt på.
Cook-chill: Forbered i forvejen?
Du kan forberede maden i sous vide, køle posen ned og gemme den nogle dage:
- Køl posen ned i isvand i ½ time og læg posen på køl i op til 1 uge.
- 1/2 time før spisetid: Læg posen i et fad med varmt vand fra hanen, skift vandet et par gange.
Du kan se mere om cook-chill i videoen her.
ANDRE SERVERINGSFORSLAG
- Godt til alle slags kød som tilbehør
- Godt som en selvstændig (forret) med en frisk creme af mayonnaise og skyr, med finthakket chili og purløg i.
![]() | Opskrifter, tekst og illustrationer fra Karsten Tanggaard: Sous vide 2.0. Sidetal henviser til mere information i bogen. (C) Copyright Karsten Tanggaard, 2019-2020. Læs mere om bogen Sous vide 2.0 og hvor den kan købes. |