Whiskysauce i udgaven fra Jensens bøfhus smager også af tomat og er lidt sød/syrlig. I forhold til den traditionelle opskrift har jeg derfor erstattet løg og sennep med tomat og tilføjet soja, engelsk suace, rosmarin og ekstra fløde.
4 personer (tilbehør), giver ca. 400 g
- 50 g smør
- 50 g tomatkoncentrat
- 10 g (1 spsk) sukker (endnu bedre bygmaltsirup, der tilfører lidt øl-smag)
- 10 g (1 spsk) soja
- 1 g (1 spsk) rosmarinblade
- 50 g whisky
- 10 g (1 spsk) engelsk sauce
- 100 g fond, f.eks. hønsefond
- 200 g piskefløde
- Smelt smørret og brun tomatkoncentrat, sukker og rosmarinblade 2-3 minutter ved mellemvarme til det tager lidt farve (de må ikke branke).
- Skru lidt ned, sluk emhætten, hæld whisky i og tænd ild i det.
- Tilsæt fond, engelsk sauce og piskefløde og kog ind under omrøring til passende konsistens ved ret kraftig varme (5-10 min.)
- Smag til med salt og peber.
- Sigt evt. rosmarinbladene fra inden servering.
Passer godt til
| Type | Råvare | Sous vide 2.0, side | Sous vide-håndbogen, sidetal |
|---|---|---|---|
| Gris | Svinekotelet | 112 | 80 |
| Okse | Ball tip | 29 | |
| Okse | Brontosaurus steak | 29 | |
| Okse | Côte de boeuf | 88 | 31 |
| Okse | Filet, bøf | 34 | |
| Okse | Flat iron | 42 | 38 |
| Okse | Kalveculotte | 36 | 32 |
| Okse | Kappe/slips | 44 | |
| Okse | Nyretapper | 58 | 50 |
| Okse | Okseculotte | 36 | 32 |
| Okse | Outside skirt | 51 | |
| Okse | Ribeye-bøf | 62 | 53 |
| Okse | Roastbeef | 88 | 31 |
| Okse | T-bone | 91 | 59 |
| Okse | Teres major | 70 | 59 |
| Okse | Tyndsteg, bøf | 82 | 65 |
Sauceguiden
Opskriften er en del af de mere 50 gratis opskrifter der findes i sauceguiden. Her kan du finde
- Varme og kolde saucer
- Søde og salte cremer
- Fonder
- Dressinger
Opskrifter, tekst og illustrationer fra Karsten Tanggaard: Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen. Sidetal henviser til Sous vide 2.0.
(C) Copyright Karsten Tanggaard, 2019-2024.
Læs mere om bøgerne Sous vide 2.0 og Sous vide-håndbogen og hvor de kan købes.
